logologo

Content for class "FL" Goes He    r   English   Denmark   swedish flag   French   German   Thai Flag

Rejse service i Bangkok

 

REJSER, AKTIVITETER OG RESERVATIONER. TOURSERVICE.
GOLF, SEJLTURE PÅ FLODEN, UDFLUGTER, FLOATING MARKET, INDKØB AF SILKE, SHOPPING etc.

Bangkok, Thailand og hele Sydøstasien har mængder af nye og spændende seværdigheder. Her på hotellet hjælper vores rejseservice med at anbefale og reservere ture, arrangere individuelle rejser, reservere billetter, sørge for visa efter behov, og i det hele taget tage sig af transport og oplevelser i Bangkok, Thailand og hele regionen.

 (Klik på billedet for at forstørre det)

Travel  

Hvorfor ikke bede vores rejse service arrangere en romantisk aften med middag på en smukt ombygget risbåd, der langsomt sejler op ad floden, dit livs indkøbstur til det flydende marked, berømte Jim Thompsons hjem og silke forretning eller lidt længere væk til Kanchanaburi, hvor den berømte film "Broen over floden Kwai" blev optaget. Kanchanaburi er et vigtigt stykke historie og en meget bevægende oplevelse. Tag til Chiang Mai tæt ved Den Gyldne Trekant og oplev, hvordan bjergfolket lever og dyrker jorden. Besøg hjemmet for pensionerede elefanter, og få en tur på elefantryg for virkelig at opleve noget helt andet…
Mulighederne er næsten uudtømmelige.

 

Vil du besøge Ho Chi Minh (tidligere Saigon) i Vietnam, eller tage til Cambodia og opleve Angor Wat, som nu er fredet af UNESCO eller måske endda "The Killing Fields" fra de berygtede røde Khmer's rædselsregime i nærheden af Phnom Penh? Myanmar (tidligere Burma) er let tilgængelig fra Bangkok, og her er livet meget anderledes end i Thailand.
Laos er bestemt også et besøg værd. Den gamle hovedstad Luang Prabang er en fortryllende oplevelse kun en times flyvning væk .

  Bare 2 timers kørsel fra Bangkok ligger nogle af verdens mest eksotiske strande. Man bor i hytter på stranden i skyggen af tropiske træer og palmer til rytmen af de varme bløde bølger fra Siam Gulfen. Her er du for alvor i paradis.
Golfentusiaster kan opleve en i Europa uhørt luksus. En caddie er utænkelig extravagant andre steder, men her i Thailand er det en selvfølge. Der er over 200 smukke og spændende baner tæt på Bangkok og spredt over det meste af landet.
Vores rejse service bestiller tee-off og arrangerer transport til og fra banen. Skulle behovet opstå, hjælper de også med leje af golfsko og køller. Det eneste, man selv skal sørge for, er en hat og solcreme for at kunne opleve sin bedste score nogensinde omgivet af frodige tropiske planter og palmer. Her er der ikke brug for varme trøjer eller vindtætte jakker uanset årstid.

 

Hjem | Indkvatering | Swimming pool restaurant | Restaurant | Book now | Kort | Venner | Nyheder  | Rejsebyro service | Sitemap